forsinket fly erstatning Do´s
Billig advokat

Do´s and dont´s ved forsinket eller aflyst fly

Mange mennesker planlægger en lækker, varm og solrig ferie sydpå, enten i deres sommerferie, efterårsferie, påskeferie, eller når den kolde vinter så småt begynder at indfinde sig i det danske land. Dog kan der, såfremt transporten frem og tilbage til den endelige destination for ferien hovedsageligt skal foregå med fly, være en del risici forbundet med ferieplanlægningen. Der kan for eksempel være risiko for at flyet enten bliver forsinket eller aflyst, at man ikke når frem til det næste fly, i den lufthavn, hvor man skal mellemlande, at hotellet er overbooket, at man bliver syg af de, forhåbentlig, delikate og lokale madretter – og meget mere. Ved sygdom kan man nogenlunde dække sig ind via en sygeforsikring og diverse håndkøbsmedicin, men så snart det kommer til flytransporten, kan man desværre ikke altid vide sig sikker. Nogle gange kan flyet enten være overbooket, eller det kan blive forsinket eller aflyst af forskellige årsager.

Her får du en guide til hvad du skal gøre, samt hvad du ikke skal gøre, i et scenarie, hvor flyet bliver forsinket, og du eventuelt skal finde nyt fly og hotel – læs mere her: erstatning flyforsinkelse.

Do´s

  • Hav styr på rejseforsikringen hjemmefra, så du er sikker på, at du kan få betalt en slags erstatning eller en kompensation, hvis du skulle være så uheldig at dit fly bliver forsinket, og hvis passagerrettighederne ikke er gældende i lige dit tilfælde. Hvis flyforsinkelsen for eksempel er uden for flyselskabets kontrol – for eksempel hvis forsinkelsen skyldes dårligt og farligt vejr – kan de almindelige passagerrettigheder nemlig ikke gælde, hvorfor det er din rejseforsikring, som skal yde kompensation eller erstatning. Vær opmærksom på, om din bank udbyder en rejseforsikring, for eksempel gennem MasterCard eller lignende.
  • Hvis du bestiller en pakkerejse gennem et rejsebureau, er det smart at undersøge på forhånd, om den pågældende rejseudbyder er medlem af Rejsegarantifonden. Dette kan give dig erstatning, i tilfælde af at din pågældende rejseudbyder går konkurs. Hos Rejsegarantifonden kan du også søge om erstatning eller refusion, såfremt du udelukkende har købt en flybillet, og udbyderen går konkurs.
  • Sæt dig ind i reglerne om økonomisk kompensation af flyselskabet, samt de rettigheder som du har som flypassager, i tilfælde af at dit fly bliver forsinket eller aflyst, eller såfremt din bagage bliver væk eller bliver forsinket på din destination. Der findes også forskellige muligheder for at få erstatning for hotelovernatning, i tilfælde af at dit fly er så forsinket, at du har brug for en overnatning på den destination, hvor du er strandet.

Dont´s

  • Hvis flyselskabet tilbyder dig en mindre kompensation mod, at du frivilligt rejser med et senere fly, skal du, som udgangspunkt, ikke skrive under på dette. Det beløb du bliver tilbudt, er ofte lavere end den kompensation, som du egentlig har ret til. Uanset om du tager imod dette tilbud om ombooking mod betaling eller ej, har du ret til at blive ombooket til et andet fly.
  • Hvis du, allerede før du skal afsted til lufthavnen, bliver bekendt med at din flyafgang er forsinket eller er aflyst, må du aldrig blot lægge dig til rette på sofaen og vente til senere, eller en anden dag, med at tage af sted. Det er et krav fra flyselskabet at du møder op til tiden – ellers er der den risiko, at du kan miste din ret til kompensation. Det handler om at du skal stå helt klar til afgang, hvis forsinkelsen pludselig bliver kortere end forventet, eller hvis dit flyselskab for eksempel pludselig får en mulighed for at ombooke dig til en anden afgang.

One thought on “Do´s and dont´s ved forsinket eller aflyst fly

Comments are closed.